Spring til indhold

En unik strandpromenade bliver til

I løbet af de kommende år beriges havnefronten med en ny halvø, der skaber liv og stemning til området. Derudover sikrer det boligerne uhindret udsyn til havet. Den nye halvø bliver skabt i samarbejde mellem Syddjurs Kommune, kulturinstitutioner og lokale erhvervsaktører. Bl.a. har bygherre på Ebeltoft Havnefront givet et økonomisk bidrag til etableringen.

På den nye halvø kommer faciliteter, der styrker adgangen til havet, tilbyder kommercielle muligheder for byens gæster og skaber plads til rekreation, leg og ophold. Samtidig vil projektet bidrage til klimasikring af området.

Læs mere her

Folkeparken på Halvøen

Udviklingen samles omkring fire centrale temaer:

Nærhed til vandet

Der opføres et nyt moderne havnebad, hvor der i vandkanten placeres en solnedgangsterrasse.

Åbenhed mod kulturens rum

Glasmuseet for glaskunst forvandler museets terrasse til en offentlig plads med grønne omgivelser, mens Fregatten Jyllands café bliver tilgængelig fra Folkeparken.

Pladser til liv og leg

Midt i parken etableres en festplads til events og kultur, mens der i modsatte side placeres strandbaren ‘Horisonten’. Der laves desuden en stor legeplads med referencer til Fregatten Jyllands historiske søslag.

Bedre forbindelser og sammenhæng i byens struktur

Der etableres en sammenhængende kystpromenade, som binder byen sammen, og som også fungerer som kystbeskyttelse.

Læs mere her